


Hybridbane Hybridgræsbaner er foretrukket på stadions verden over, hvor professionelle topatleter skal have de bedste vilkår. På øverste niveau kan græstæppet være forskellen på succes eller fiasko, og med en hybridbane er man altid sikker på den absolutte topkvalitet. På en hybridbane kombineres naturgræs med lille mængde kunstfibre, hvilket resulterer i en bane, der er langt mere slidstræk end almindelige naturgræsbaner. Spillerne vil samtidig få fornemmelsen af, at de spiller på 100 procent naturgræs, samtidig med at banen er mere skridsikker. Dette skyldes, at hybridbanerne er bygget op omkring et bio-nedbrydeligt stabiliseringstæppe, der lægges ud på banen, som indeholder de maskinfabrikerede kunstfibre. Herefter bliver der sået naturgræs, som trænger ned gennem stabiliseringstæppet og slår rødder, mens det fletter sig med kunstfibrene. Det giver en helt ny, langt stærkere og mere jævn type af bane, hvor den stabile og ensartede spiloverflade minimerer risikoen for skridskader, som man for eksempel kender det fra Old Trafford i Manchester og Bernabéu i Madrid. Hybridbanerne er dog ikke kun forbeholdt verdensstjerne. Hybridbanen er også en optimal løsning til fodboldklubber og kommunale anlæg, hvor flere hold jævnligt træner på de samme baner. En mere slidstærk bane øger nemlig antallet af spilletimer uden reparationer, og giver derved en lang levetid. Eksempelvis vil normalt udsatte områder som målfeltet og den centrale del af midtbanen forblive intakt med en hybridbane, fordi kunstgræsset reducerer slidtagen på naturgræsset og samtidig sikrer hurtigt genvækst. Hybridbanen har en høj økonomisk bæredygtighed, og samtidig skal banen plejes som en almindelig naturgræsplæne på sandopbygget vækstlag, hvilket betyder at det ikke er nødvendigt med en yderligere investering i specialudstyr. J. Jensen Fodboldbaner trækker på mange års erfaring og benytter de bedste produkter på markedet, når det gælder hybridgræs-teknologien. Samarbejdsaftaler med de førende leverandører sikrer, at J. Jensen altid kan tilbyde den nyeste og bedste teknologi inden for fodboldgræsplæner. Når J. Jensen opfører en hybridgræsbane sker det derfor med materialer, der findes på de mest ikoniske fodboldstadions og benyttes af verdens største fodboldklubber som Manchester United og Real Madrid. Også Brøndby IF spiller i dag på hybridgræs, der er en 100% naturlig græsplæne, der er forstærket af 20 millioner polypropylen (PP) fibre. PP-fibrene injiceres af computerstyrede maskiner, der giver kvalitet og stabilitet til græstæppet. Etableringen af hybridbanen er et job for specialiser. Derfor har vi hos J. Jensen teamet op med de bedste i branchen, der har stor international erfaring og har arbejdet på nogle af verdens største og mest anerkendte stadions verden over.
Processen: Sammen med vores specialister skræddersyer vi og designer jeres kommende anlæg. Vi undersøger klimaforholdene, identificerer jeres behov og de ydre omstændigheder. I denne fase forbereder udgraver vi grundlaget og installerer drænsystemer, der sikrer, at banen kan dræne optimalt. Der kan også lægges varme i banen, der giver mulighed for endnu fere spilletimer. Herefter lægges topdressingen, der består af blanding af sand og kompost, som tilpasses vækstlaget i jorden, hvorefter selve etableringen af banen foregår.
Opbygning af banen
- Dræning
- Vandingsanlæg
- Varme
- Vækstjord
- Topdressing
- Vedligeholdelse
